Ændre tekstens størrelse A A A
Velkommen til Gildhøj
Privathospital

Hovedmenu

Spinalstenose

Spinalstenose er en forsnævring af spinalkanalen, som er den kanal, der beskytter rygmarven i rygsøjlen.

Hos Gildhøj Privathospital har vi specialiseret os i ortopædkirurgi og vi er et af landets største hospitaler indenfor ortopædisk kirurgi. Det er derfor også flere af Danmarks bedste og mest erfarne ortopædkirurger, der står for operationer i forbindelse med spinalstenose.

Hvad er spinalstenose, og hvordan behandles spinalstenose

Som regel ses spinalstenose i lænderyggen, men det kan forekomme alle steder i ryggen. Spinalstenose er normalt set hos lidt ældre personer, med en gennemsnitlig alder på omkring 65 år. Grunden er forkalkninger og sammenfald af bruskskiver, som gør spinalkanalen snæver. Spinalstenose er noget som ikke kommer fra dag til dag, men langsomt udvikler sig, og det viser sig ved rygsmerter og stivhed, som stille og roligt forværres. Senere kan det blive så slemt, at der udstråles smerter videre ned i benene. Generne er som oftest værst, når man er aktiv eller står op.

I de fleste tilfælde består en behandling i, at der tages mere hensyn til ryggen, og at man skal være mere forsigtig med fysiske belastninger. Dette ofte kombineret med smertestillende medicin og optræning hos en fysioterapeut. Er smerterne ved spinalstenose konstante, kan det være nødvendigt at foretage en operation, som består i at fjerne kalk og bruskskiver, der buer ind i spinalkanalen.

Professionel behandling af spinalstenose

På Gildhøj Privathospital gør vi meget ud af, at der skal udvises ansvarlighed, faglig dygtighed, hjælpsomhed og samarbejdsvilje blandt vores ansatte. Dette gør, at vores undersøgelser og behandling af patienter foregår professionelt, respektfuldt og venligt med forståelse for vores patienters individualitet og den situation, som den enkelte står i. Dette gælder også ved spinalstenose.

Du kan læse mere i vores patientvejledning om rygproblemer.

Ring for information og tidsbestilling
Telefon:
43 43 92 92
Mandag - torsdag: kl. 8-17
Fredag: kl. 8-16

Udenfor Gildhøjs åbningstid kan du udfylde dit telefonnummer, og vi kontakter dig på
først kommende hverdag.