Ændre tekstens størrelse A A A
Velkommen til Gildhøj
Privathospital

Hovedmenu

Rotator cuff skade - Ødelagte løftesener

Rotator cuff er en skade på de mindre muskelsener under det hårde skulderloft.

 

Hos Gildhøj Privathospital har vi specialiseret os i ortopædkirurgi og vi er et af landets største hospitaler indenfor ortopædisk kirurgi. Det er derfor også flere af Danmarks bedste og mest erfarne ortopædkirurger, der står for operationer i forbindelse med Rotator cuff.

Årsag til - og behandling af Rotator cuff

Rotator cuff er en skade på de muskler, som er med til at løfte armen og styre skulderens bevægelser. Skaden kan opstå efter et fald eller en pludselig bevægelse i skulderen. Musklen kan rives helt eller delvist over. Nogle personer har begrænsede gener, mens andre har ondt og har svært ved f.eks. at løfte armen ud til siden eller dreje den udad. Hidtil har man haft en meget afventende holdning hvad angår operation af denne skade, men teknikken er forbedret og generelt er anbefalingen i dag, at man hos aldergruppen under ca. 65 år bør operere skaden, mens man hos patienter, som er ældre end dette, i første omgang bør forsøge med blokader og fysioterapi. I dag kan operationen så godt som altid udføres med kikkertteknik, men i sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt at åbne op. Operationen efterfølges af længerevarende genoptræning.

Professionel behandling af Rotator cuff skade

På Gildhøj Privathospital gør vi meget ud af, at der skal udvises ansvarlighed, faglig dygtighed, hjælpsomhed og samarbejdsvilje blandt vores ansatte. Dette gør, at vores undersøgelser og behandling af patienter foregår professionelt, respektfuldt og venligt med forståelse for vores patienters individualitet og den situation, som den enkelte står i. Dette gælder også ved en Rotator cuff skade.

Du kan læse mere om skuldersmerter i vores patientvejledning.

Ring for information og tidsbestilling
Telefon:
43 43 92 92
Mandag - torsdag: kl. 8-17
Fredag: kl. 8-16

Udenfor Gildhøjs åbningstid kan du udfylde dit telefonnummer, og vi kontakter dig på
først kommende hverdag.