På Gildhøj Privathospital kan vi både dække den kirurgiske og medicinske behandling af bevægeapparatets lidelser. Ansvarlig for den medicinske behandling er overlægerne Mogens Kreutzfeldt, Michael Stoltenberg og Torben Høiland Hansen. Alle forundersøgelser og behandling varetages af vores tre specialister.
Rygsygdomme: Man kan blive undersøgt og MR-skannet for diskusprolaps og spinalstenose (forsnævret hvirvelkanal). Hvis en operation vil hjælpe, kan man få hurtig tid hos vores neurokirurg.
Gigtsygdomme: Vi kan undersøge for leddegigt, urinsur gigt og reaktiv ledbetændelse med mere. Afhængig af resultaterne kan vi opstarte behandling og tage stilling til, om man eventuelt skal fortsætte kontroller på den reumatologiske afdeling på det lokale sygehus.
Andre reumatologiske sygdomme: Vi behandler frossen skulder, tennisalbue, seneskedehindebetændelse, hælspore, og andre tilstande, der giver smerter. Vi benytter ofte ultralydsskanning, som foretages af vores ultralydsekspert Michel Court-Payen.