En meniskskade opstår oftest ved et vrid i knæet eller når man går helt ned i hug, men kan også opstå mere snigende efter almindelig aktivitet, så som løb.
Hos Gildhøj Privathospital har vi specialiseret os i ortopædkirurgi og vi er et af landets største hospitaler indenfor ortopædisk kirurgi. Det er derfor også flere af Danmarks bedste og mest erfarne ortopædkirurger, der står for operationer i forbindelse med en meniskskade.
Generne er ofte smerter bagtil i knæet på enten indersiden eller ydersiden, og det er karakteristisk med jagende smerter ved bestemte bevægelser og måske følelsen af, at der kommer noget i klemme. Hos nogle forværres smerten, når knæet overstrækkes. Knæet kan eventuelt hæve op. Ved skader på menisken kan denne trimmes ved kikkertoperationen, således der ikke mere kan komme noget i klemme. Nogle få meniskskader kan hos yngre personer sys eller sættes sammen med små genopløselige pile.
På Gildhøj Privathospital gør vi meget ud af , at der skal udvises ansvarlighed, faglig dygtighed, hjælpsomhed og samarbejdsvilje blandt vores ansatte. Dette gør, at vores undersøgelser og behandling af patienter foregår professionelt, respektfuldt og venligt med forståelse for vores patienters individualitet og den situation, som den enkelte står i. Dette gælder også ved en meniskskade.
Læs mere om knæsmerter i vores patientvejledning.