Er du generet af gentagne ledskred af din knæskal, ved vi, at det kan påvirke din livskvalitet i væsentlig grad og det kan være en god ide at få knæskallen stabiliseret, så det ikke sker igen.
Hos Gildhøj Privathospital har vi specialiseret os i ortopædkirurgi og vi er et af landets største hospitaler indenfor ortopædisk kirurgi. Det er derfor også flere af Danmarks bedste og mest erfarne ortopædkirurger, der står for operationer i forbindelse med knæskal af led.
Der findes flere typer af operationer, som kan anvendes til at stabilisere knæskallen. Inden man planlægger en operation er det vigtigt at finde årsagen til, hvorfor knæskallen glider ud. Årsagen kan findes ud fra røntgen og en speciel MR scanning af knæet, og man kan så afgøre, hvilken operation, som vil være bedst i dit tilfælde. Den mest almindelige operation er en såkaldt MPFL rekonstruktion. En af de operationer, som vi i nogle tilfælde også anvender, er helt speciel og udviklet af Lars Blønd. Det er en såkaldt trochleoplastik også kaldet trochleoplasty, som nu kan udføres med kikkertteknik (arthroscopic trochleoplasty), og det betyder, at arvævsdannelsen minimeres ligesom smerterne reduceres og genoptræningsperioden forkortes.
På Gildhøj Privathospital gør vi meget ud af at der skal udvises ansvarlighed, faglig dygtighed, hjælpsomhed og samarbejdsvilje blandt vores ansatte. Dette gør, at vores undersøgelser og behandling af patienter foregår professionelt, respektfuldt og venligt med forståelse for vores patienters individualitet og den situation, som den enkelte står i. Dette gælder også ved en knæskal af led.
Du kan læse mere om i vores patientvejledning om løs knæskal.