Har du hoftesmerter og af den grund brug for en hofteoperation? Dette kunne være en hofteprotese, hofteartroskopi eller problemer med en springhofte.
Hos Gildhøj Privathospital har vi specialiseret os i ortopædkirurgi og vi er et af landets største hospitaler indenfor ortopædisk kirurgi. Det er derfor også flere af Danmarks bedste og mest erfarne ortopædkirurger, der står for en eventuel hofteoperation.
Der kan være flere forskellige grunde til at have hoftesmerter. Nogle af de mest normale grunde til hoftesmerter er, at senen på hoftens inderside er irriteret, at de slimsække, der sidder i forbindelse med hofterne, er irriteret eller at man har problemer med slidgigt. Hoftesmerter giver mange aktivitetsbegrænsninger, og er derfor en stor begrænsning i hverdagen.
Hoftesmerter er en af de mest forekommende typer af smerter i bevægelsesapparatet, og en almindelig grund til at søge lægehjælp. Er hoftesmerterne i forbindelse med slidgigt så store, at end ikke smertestillende medicin kan det være en god ide med en hofteoperation. Man kan imidlertid godt have hoftesmerter uden at have slidgigt. Ved avanceret MR scanning kan man meget nøje udrede hoftelidelser i dag og med stor sandsynlig finde andre årsager til smerter i hoften end slidgigt. Man kan for eksempel diagnosticere senelæsioner og indeklemnings syndrom. Sidstnævnte betegnes også CAM deformitet eller FAI (femoroacetabular impingement).
Ved disse lidelser kan man operere med stor succes med kikkertkirurgi.
På Gildhøj Privathospital gør vi meget ud af, at der skal udvises ansvarlighed, faglig dygtighed, hjælpsomhed og samarbejdsvilje blandt vores ansatte. Dette gør, at vores undersøgelser og behandling af patienter foregår professionelt, respektfuldt og venligt med forståelse for vores patienters individualitet og den situation, som den enkelte står i. Dette gælder også ved en hofteoperation.